Buterlandskolen er en af de ældste skoler i Gronau. Den blev første gang nævnt i dokumenter i 1718. Den 28. juni 1718 forklarede Burgmänner von Nienborger i en høring hos Horstmar-notaren Johann Rotgerd Albers grænsen for herredømmet Gronau, hvor de i øjeblikket havde jagtrettigheder.
Grundlæggeren af den tidligere skole var Stephan Daniel Busch, en tidligere "feltprædikant" i biskop Christoph Bernhard von Galens hær. Han blev Gronaus første katolske præst efter reformationen i 1674. I sine bestræbelser på at genoplive Gronaus katolske samfund donerede han hurtigt et hus, en have og landbrugsjord som grund for den katolske "Butterland School", der lå lige uden for Gronau på den nuværende Schäferweg. Den første skolelærer var Sylvester Brandt, en tidligere kirurg. Han underviste i Buterland, indtil han var meget gammel, da der ikke var nogen pension på det tidspunkt. Den lokale Gerhardus Leving blev derefter placeret ved hans side og blev senere hans efterfølger. Han havde knap 25 elever om vinteren og kun 5-6 elever om sommeren. Levings var lærere i Buterland i tre generationer i træk. Undervisningen foregik i et enkelt rum, først i den gamle skolebygning, senere i familien Levings nærliggende Kötterhaus.
I 1839 bliver den nye skole bygget på det nuværende sted og taget i brug. Udgifterne til den nye bygning, som omfatter et klasseværelse og en lærerbolig, beløber sig til 1216 thalere og 17 sølvgroschen. Lærer Bernzen fra Dömern, 31 år gammel og ungkarl, har 84 elever, færre om sommeren, fordi der er brug for børnene til at hjælpe i marken, med kvæget og med at skære tørv.
Bernzens efterfølger Bernhard Averdick fra Datteln indsender en anmodning om forflyttelse til regeringen efter blot to års arbejde på Buterlandskolen. Han og mange kolleger kommer og går, for selv med den største sparsommelighed kan de ikke overleve på deres lave indtjening.
I 1883 omdannes en del af lærerboligen til et ekstra klasselokale. Fra 1884 er Buterlandskolen en toklasset folkeskole. Et år senere bliver Theodor Eimann fra Warendorf, en kandidat til skolebestyrelsen, den anden lærer.
I 1892 optræder navnet på en kvindelig lærer for første gang på listen over kolleger. På dette tidspunkt underviste to lærere 229 elever.
Indtil 1898 blev den stadig tilskrevet Epe-området.
I 1901 udnævnte Josef Schwering, sognepræst i St Antonius Gronau fra 1851 til 1902, Maria Langenhorst fra Darfeld til lokal skoleinspektør.
I 1910 blev der vendt op og ned på manglen på skolelokaler. For 20.000 mark blev der bygget en ny skole med to klasser og et lærerværelse over for den gamle skole, præcis på det sted, hvor den står i dag. Skolehverdagen går nu sin vante gang, indtil udbruddet af Første Verdenskrig bringer nye vanskeligheder. Under første verdenskrig foregår undervisningen fra kl. 7.00 til 12.00 om sommeren og fra kl. 8.30 til 13.00 om vinteren.
I efterkrigsårene stiger antallet af elever igen. I 1929 udvides den toklassede skole med 4 klasser til en pris af 97.000 Rentenmark. Det giver Buterlandskolen sit nuværende udseende. Skoleleder er Karl Schliebs. Hver lærer underviser i gennemsnit 52 børn.
Før Anden Verdenskrig var skolelivet på Buterlandskolen også gennemsyret af nationalsocialistiske ideer. I selve krigsårene påvirkede forsyningsvanskeligheder elevernes og lærernes arbejde. I påsken 1945 fik kraftig artilleribeskydning mange Buterlandere til at frygte for deres liv i skolens beskyttelsesrum. De første grave med faldne tyske og allierede soldater blev fundet i den nærliggende skoleskov. Efter måneders lukning genoptager Buterlandskolen undervisningen den 15. oktober 1945. Den første skoleleder efter krigen er rektor Aloys Seyock. Skolen manglede de mest basale fornødenheder. Børnene får skolemad doneret af hjælpeorganisationen CARE. Skolen har nu 473 elever, der undervises af 9 lærere i 6 klasseværelser.
I begyndelsen af 1950'erne var klassestørrelserne på mellem 60 og 70 elever.
I 1960 bliver skolen renoveret og får sit nuværende udseende.
I 1963 bygger byen Gronau Ludgerusschule på Eichenhofstraße for at aflaste Buterlandschule. Skolen har nu to bygninger, hvor der undervises i alt 429 børn.
I 1968 sker der en gennemgribende ændring af grundskolesystemet i vores land, nemlig omdannelsen af de gamle grundskoler til primary schools (1.-4. klasse) og secondary schools (5.-9. klasse, senere 5.-10. klasse). Buterlandskolen bliver en folkeskole og forbliver i Buterlandbygningen med 272 elever. Gymnasiet (Vest) får Ludgerus-bygningen samt bygningen til den nuværende Martin Luther-skole.
En anden nyskabelse i skolesystemet er indførelsen af skolebørnehaver, hvor børn i den skolepligtige alder, som endnu ikke er skoleparate, skal vejledes til skoleparathed på en række forskellige måder. I 1970 tilføjes en skolebørnehave til Buterlandskolen, som også besøges af elever fra Martin Luther- og Wilhelmskolerne.
I 1980 bliver Ludgerusschule igen en del af Buterlandschule, efter at Hauptschule West flytter ud. Den har nu igen to bygninger. Enscheder Straße adskiller det nordlige og det sydlige opland.
Den 1. august 1982 indførte skolen en fuld 5-dages uge. Mens børn og lærere først havde fri en og derefter to lørdage om måneden, kunne de nu nyde godt af lørdage uden skole hele tiden.
I 1986 sponsorerede skolen en SOS-børneby i El Salvador.
I begyndelsen af skoleåret 1989/90 lærer de nye elever først den trykte skrift og derefter den "forenklede begyndelsesskrift". Det betyder et farvel til det "latinske alfabet", som de har været fortrolige med i årtier.
En bemærkelsesværdig dato for alle grundskoler i Gronau-distriktet er den 6.-7. september 1990, hvor et forældreinitiativ fører til en afstemning blandt forældrene om at omdanne de protestantiske og katolske konfessionelle grundskoler til fælles grundskoler. Alle seks grundskoler, inklusive Buterlandschule, drives som fællesskoler fra starten af skoleåret 1992/93.
I april 1991 arrangerer Buterlandskolen for første gang en såkaldt "projektuge". Den har til formål at forberede deltagelsen i "Gronau Skolekulturdage" i maj 1991, og ifølge en beslutning fra personalet skal der anlægges en skolehave, som allerede eksisterede for årtier siden på den gamle folkeskole.
I skoleåret 1992/93 blev virkningerne af den meget omtalte "Kienbaum-rapport" og de deraf følgende besparelser fra delstatsregeringen for første gang mærkbare. I det foregående skoleår havde Buterlandskolen været i stand til at danne tre klasser på hver 19 elever med 57 nye elever, men så blev det nødvendigt at oprette to store klasser med henholdsvis 29 og 28 børn, også med 57 nye elever.
I november 1992 fejede en voldsom storm ind over Gronau og Buterland - endnu en gang. Endnu en gang blev et af de 13 "ærværdige" lindetræer, som den gamle Buterland-skole havde stået midt i indtil 1950, ramt.
Midtpunktet i skoleåret 1992/1993 er fejringen af 275-års jubilæet.
Siden 1998 har grundskoleundervisningen hovedsageligt fundet sted på Buterlandskolen. En ny bygning er endda blevet indviet til dette formål.
I et stykke tid er årgangene blevet udvidet med en klasse, og Buterlandskolen er nu en tredelt skole, som den var i en fjern fortid.
Skolelivet har ændret sig gennem tiden. Buterlandskolen er et sted, hvor man lærer og lever sammen. Eleverne skal føle sig hjemme på dette sted. De skal også have gode minder om deres tid der senere hen. Bygningen på "deres" Buterland Skole skal være velkendt for dem.
Den gamle bygning, som i hovedtræk blev bygget for over 100 år siden, skal snart vige pladsen for en ny bygning. Ikke desto mindre kan vi som skole med glæde sige, at denne bygning har givet uddannelse og glæde til unge mennesker i mange generationer.